påskeferie

Man kan sige utroligt mange dårlige ting om Corona. Men i det mindste har vi haft mulighed for at bruge meget tid i Aarsdale i løbet af vinteren. Vi er absolut stadig fuldstændig pjattede med vores sted, og heldigvis er det også utroligt hyggeligt at være her om vinteren. På sigt drømmer vi om en brændeovn, så vi kan samles op den i den mørke tid.

Men nu er det forår, vi har påskeferie og solskinsøen lever i dag op til sit navn. Mens vi venter på at mere og mere åbner op efter vinterdvale og Corona restriktioner, så udnytter vi tiden til en gang facadearbejde. Havgus og en tilstoppet kloak har sat sit præg på facaden, så den trænger til en make over.

Og så nyder vi forårssolen, havet og stemningen. Og is. Og øl. Og hinanden.

Published by hmelgaard

Jordbunden og rejsevant.

Leave a comment